Når forelskelsen har lagt sig (efter ca. 6-12 måneder), så vil det vise sig, om forelskelsen kan blive til kærlighed. Det er ikke alle parforhold, der udvikler sig til varrige relationer, og det er ikke unormalt, at der med tiden kan opstå problemer, som man ikke havde set komme.
Der er altid håb, hvis I har besluttet jer for at give jeres relation en chance til. Men denne beslutning kræver handling og det er ikke altid nemt selv at reparere på et parforhold, der er havnet i en blindgyde. Det er nu, at parterapien kan hjælpe jer.
Det er skønt, hvis det lykkedes jer at overkomme jeres udfordringer. Men et parforhold kører ikke sig selv. Man skal fortsat være bevidt om, at der skal engagement til, ville den anden det bedste og minde sig selv om, at man skal pleje sit parforhold.
Det er fantastisk at være i et forhold, men som tiden går, kan der opstå udfordringer, som man måske ikke var helt forberedt på. Mange par oplever, når de flytter sammen eller venter deres første barn, at de står over for udfordringer, de ikke havde forudset. Hvad gør man nu? Skal man ikke bare forsøge at løse konflikterne selv? Selvfølgelig kan I det. Men hvis I gentagne gange vender tilbage til de samme gamle mønstre og ikke kan løse problemerne på egen hånd, kan parterapi være en idé værd at overveje.
Parterapi kan tilbyde noget, som man ikke altid kan få fra venner eller familie. Selvom venner kan give gode råd, er det ikke altid sikkert, at de tør fortælle sandheden eller have den nødvendige erfaring. En erfaren parterapeut kan netop gøre dette. Parterapi kan ikke altid redde et parforhold, men det kan skabe klarhed og hjælpe parret med at se nye muligheder og genoplive håbet.
Når I har besluttet jer for at arbejde sammen med mig, får I hjælp til at få nogle af jeres udfordringer belyst. Måske er det kommunikationen, som det kniber med, eller at der mangler en gensidig forståelse.
Ved ganske få samtaler og de efterfølgende tiltag vil der i løbet af kort tid åbne sig nogle helt nye muligheder for jer.
Her følger en kort liste over de forbedringer, som I vil opleve. Disse forbedringer bygger udelukkende på en ændring af jeres indbyrdes kommunikation og en optræning i at få en bedre forståelse for hinanden og hinandens forskellighed.
Samtalerne skal hjælpe jer med at genskabe den gode tone i jeres forhold. I fællesskab skal vi udvikle strategier, som hjælper jer med at fremme en ærlig og konstruktiv dialog. På sigt vil den forbedrede kommunikation fremme jeres gensidige forståelse - en vigtig grundsten i jeres "fornyede" parforhold.
Parterapi er et effektivt redskab, når man ønsker at genskabe et parforhold, hvor man føler sig tryg, elsket, kan være sig selv, oplever passion og forståelse – alt det, der udgør et sundt forhold. Men et parforhold fungerer ikke af sig selv, og parterapi er blot en midlertidig løsning. Terapien og samtalerne kan kickstarte en positiv udvikling, men for at opretholde denne fremgang, kræver det mere. I skal være indstillet på, at I ikke kan få jeres gamle forhold tilbage; i stedet vil I opbygge et nyt forhold baseret på de erfaringer, I har gjort jer under perioder, hvor jeres forhold ikke fungerede.
Disse erfaringer er uvurderlige og kan hjælpe jer med at nå jeres mål om et velfungerende forhold. Parterapien har også gjort jer opmærksomme på, at I begge har et individuelt og personligt ansvar for at få jeres forhold til at fungere. Dette ansvar må I ikke glemme. Det handler ikke om konstant at tænke på, hvad der kan gå galt, men derimod om at huske, hvor vigtigt jeres parforhold er, og hvor værdifuld jeres partner er i jeres liv.